2 jan

9 Gode råd til en god og bedre søvn

Bedre søvn – Billigseng.nu giver gode råd til en god og bedre nattesøvn. Lider du af søvnløshed eller søvnbesvær? Så læs med her.

Søvnløshed og søvnbesvær – Kan du ikke sove?

Kan du ikke sove eller har du svært ved at sove? Så er der masser af gode råd som du kan afprøve for at optimere på din nattesøvn og dine sovevaner. Jeg har selv prøvet, at have perioder, hvor jeg har haft meget svært ved at sove. Det kan være perioder, hvor der er alt for mange opgaver på jobbet, som tager al ens opmærksomhed – selv sent om aftenen, når man ligger og gerne vil sove.

Det er ikke ny viden, og du har sikkert også selv erfaring med, at manglende søvn kan give ubehagelige symptomer, men vidste du, at det kan også have indflydelse på vores velbefindende og på vores sundhed. Mangel på søvn kan eksempelvis medføre søvnløshed, søvnbesvær, irritation og koncentrationsbesvær.

Knapt halvdelen af alle voksne har oplevet eller oplever søvnløshed/søvnbesvær i løbet af deres liv i korte perioder. Men hos cirka 6 % af befolkningen er problemet vedvarende. Herunder får du 9 gode råd til en bedre søvn.

Jeg kan ikke sove – Få 9 gode råd til en bedre søvn

I denne artikel har vi samlet en stribe gode råd, der måske kan hjælpe dig til en bedre søvn. Vi er helt med på, at mange af eksemplerne nedenfor er indlysende, men du får dem allesammen med her, og så kan du selv evaluere om du bør justere på en eller flere faktorer for at optimere din egen søvn. Der er også en stribe råd, som du nok ikke har hørt før.

1. Minimer/undgå indtag af koffein og alkoholiske drikke om aftenen

Bedre søvn – Det klassiske råd, som du sikkert har hørt et hav af gange før er, at du ikke må drikke koffeinholdige drikke lige inden du skal sove. Koffein har en opkvikkende effekt og så aktiveres kroppen, og så kan det være svært at falde i søvn.

Bemærk at der faktisk er mange drikkevarer, som helt naturligt indeholder koffein, og du bør undgå at indtage alle disse drikkevarer og produkter om aftenen eller lige op til, at du skal sove. Bemærk at der både er koffein i chokolade, kakao, kaffe, the, cola og energidrikke. Bemærk, at du bør undgå indtag af disse varer i mange timer frem mod din sovetid. For koffein virker i mange timer.

Lider du af søvnløshed, så bør du prøve at undgå alle koffeinholdige drikke og madvarer allerede fra om eftermiddagen og frem til du er faldet i søvn om aftenen. Arbejder du om natten og sover om dagen, så bør du naturligvis heller ikke drikke koffeinholdige og alkoholiske drikke og spise koffein eller alkoholiske snacks i timerne op imod din søvn.

Du kan også prøve at stoppe med at drikke koffein – bemærk at det kan medføre lidt hovedpine de første par dage du undgår koffeinholdige drikke. Hovedpine er en helt naturlig reaktion, når du stopper med at drikke koffeinholdige drikke som kaffe, the mm., men hovedpinen går over efter et par dage uden koffein.

Sidst men ikke mindst så bør du også undgå at drikke alkoholiske drikke lige inden du skal sove. Alkohol virker godt nok en anelse bedøvende af sanserne, men du får også en mere urolig søvn. Denne urolige søvn medfører, at du har behov for at sove i flere timer end du måske har planlagt, og det hjælper ikke på problemerne med søvnløshed. Så undgå at drikke både koffeinholdige og alkoholíske drikkevarer og snacks.

2. Faste ritualer hjælper til en bedre søvn

Inden du skal sove, så er det en god idé at gøre det samme hver dag lige inden du sover. På den måde forbereder du din krop til at sove. Bemærk at disse ritualer inden du skal sove bør udføres både på fridage, hvor du ikke skal op dagen efter og på dage, hvor du skal på arbejde, i skole o.lign.

Et fast ritual foruden at børste tænder og tage nattetøj på, det kan være at sidde i Yogastilling, lukke øjnene, slappe af og afspænde kroppen. Der findes et væld af bøger om netop yoga. Klik her og se udvalget af Yogabøger her >>

Fordelen ved at lave et fast ritual fast lige inden du skal sove, det er at så vil din krop også indstille sig på, at du skal sove, og at det nu er ved at være sengetid.

3. Stå op og gå i seng på samme tid hver dag – Ensret din hverdag i perioder med søvnløshed

Et tredje råd, der ligger lidt i forlængelse af det forrige råd. Det er, at du bør stå op på samme tid hver dag og gå i seng på samme tid. Det er vigtigt at understrege, at du også bør stå op på samme tid hver dag – også selvom du måske har ligget søvnløs og kun har sovet få timer. Du kan sagtens klare dagen, selvom du ikke har sovet en hel nats søvn. Dette vil medføre, at du sover rigtig godt om aftenen den næste aften. Disse faste sovetider og “stå op” tider, de hjælper dig til at få en rigtig god døgnrytme

4. Ingen iPad, mobil eller anden elektronik lige inden sengetid

Et fjerde råd er, at du bør undgå, at anvende elektronik som eksempelvis mobiltelefoner, iPads, computere, computerspil mm. lige inden du skal sove. Lyset fra de elektroniske produkter stimulerer din hjerne, og det vil modarbejde en god naturlig døgnrytme. Så tjek hellere nyheder, sociale medier mm. om morgenen i stedet for lige inden du skal sove.

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet om netop bedre søvn, som er omtalt af Tv2 (2019). Så bruger hele 72% af os mobiltelefonen som vækkeur og hele 22% tjekker mobilen om natten. Det er den dybe søvn, der bliver forstyrret af netop sådan et lille tjek af mobilen. Vi skal tænke på, at vi sover i cyklusser af cirka 90 minutter af gangen, hvor vi går fra at være vågne til at være i dyb søvn. Vi når den dybe søvn efter cirka 20 minutter og her restituerer vi både fysisk og mentalt. Når din mobiltelefon lyser op eller bipper om natten, så kan den påvirke mængden af din søvn. Du kan i værste fald starte forfra i din søvnprocess. Du får sandsynligvis flere mikroopvågninger og mindre dyb søvn.

Husk også, at du nemt kan indstille din mobiltelefon på nattilstand og på flyfunnktion, så du ikke forstyrres af lyd eller lys. Mange mobiltelefoner regulerer lyset så det ikke er blåt, og det er godt.

5. Motion hjælper på søvnløshed, og hjælper dig til at slappe af og sove bedre

Motion er også en faktor, som du kan arbejde med, når du vil forbedre din søvnrytme, og når du arbejder på at komme ud af en søvnløs periode. Dine muskler slapper rigtig godt af, hvis du har brugt dem på at dyrke motion. Musklerne har nemlig brug for at slappe af og restituere. Så den halve time i løbeskoene tidligt på aftenen er måske meget godt givet ud, hvis du så sover bedre. Bemærk at du ikke må dyrke motion lige inden du skal sove, men gør det sent om eftermiddagen eller tidligt om aftenen.

Sidst men ikke mindst så hjælper motion jo også på at opnå en bedre sundhed, og det er ikke så ringe endda.

En anden historie om søvnbesvær

Da min egen dreng var 5 til 7 år gammel, der havde han et lille trick, der kunne give ham ekstra energi lige inden han skulle sove. En dag, da min egen mor passede min dreng, der fortalte han min mor, at han ville vise hende et godt trick. Tricket var, at han hoppede i sengen eller løb hurtigt frem og tilbage lige inden han skulle sove. Dette gav ham energi fortalte han hende. Da jeg hørte dette, så gav det jo god mening i relation til det søvnbesvær, som min dreng havde haft i længere tid. Så nu har vi indført en regel derhjemme om, at der ikke er løb eller hård aktivitet lige inden man skal sove. Heller ikke selvom man er 8 år gammel….! 🙂

6. Sørg for ro lige inden du skal sove – Skab et stille miljø

Når man skal sove, så er det en god idé at der er ro i soveværelset. Nogle gange kan man høre et Tv i huset eller i lejligheden, og det kan godt forhindre, at man kan finde ro, når man skal sove. Prøv at tænk over, hvordan I indretter, og hvor I placerer jeres Tv, radio, højtalere mm. og indfør nogle aftalte spilleregler for støj om aftenen.

I kan eksempelvis indrette soveværelser i den ene ende af lejligheden eller i huset og gøre det til en regel at disse døre skal være lukket, når der er en eller flere, der sover.

Der kan være mange ting, der kan forstyrre, når man skal sove. Det kan være en radiator, der er tændt og som larmer, det kan være overboen i et lejlighedskompleks, der larmer eller naboens hund der gøer mm. Et meget godt trick udover, at lukke døre og mindske støj, det er at sove på siden. Så sover du nemlig på det ene øre.

Dertil kan du overveje at anvende ørepropper. Klik, køb og se udvalget af ørepropper her >>

7. En god pude, topmadras, dyne og et godt miljø i soveværelset kan give en bedre søvn

De fysiske rammer i et soveværelse og ikke mindst de fysiske rammer i sengen er vigtige for en god nats søvn.

Sørg for at der er helt mørkt i soveværelset, når du skal sove. Hormonet melatonin gør os søvnige og hormonet aktiveres, når det er mørkt og hjælper os med at sove. Er du bange for at snuble, når der er mørkt, så have en lyskontakt indenfor rækkevidde, så du kan tænde lyset, hvis du skal op i mørket og måske en tur på toilettet. Installer eventuelt en lille lampe du kan tænde, hvis du skal op på toilettet.

Temperaturen i soveværelset er også en væsentlig faktor, der kan hjælpe til en bedre søvn. Temperaturen i soveværelset bør ligge på mellem 16 til 18 grader. Der er dog mange mennesker, der føler at de fryser ved en temperatur på mellem 16 og 18 grader. Men denne temperatur hjælper kroppen med at slappe af, så måske er det bare en tilvænning, der skal til.

En god hovedpude, dyne og en god topmadras er også en væsentlig faktor for at finde ro og få en god nats søvn. Der er mange, som bruger tusindevis af kroner på et stort Tv. Din hovedpuden er hos mange i den billige kategori. Husk på, du bruger mange timer gennem et helt liv i sengen. Så hvorfor ikke købe en god hovedpude, en god dyne og en god topmadras? Vågner du mange gange om natten eller roder du rundt og tilpasser din pude, dyne igennem længere tid? Så kan det være en god løsning med en ny hovedpude, dyne eller topmadras.

Klik her og hop til topmenuen på denne hjemmeside og klik dig frem og se på nye dyner, puder og topmadrasser >>

Frisk sengetøj er også en god ting, når man skal finde ro om aftenen og have en god nattesøvn. Nyvasket sengetøj er fantastisk. Husk, at mens du vasker dit sengetøj efter vaskeanvisningerne på sengetøjet. Så luft dine dyner og hovedpuder udenfor eller i vinduet. Sørg også for at få tørret dit nyvaskede sengetøj grundigt inden du lægger det på dynerne og puderne igen.

Dertil anbefaler jeg, at du støvsuger din topmadras og din seng, når du alligevel har taget sengetøjet af og vasker det. Jeg bruger altid et lille mundstykke på støvsugeren, og så støvsuger jeg hele sengen og topmadrassen. Husk på der gemmer sig mange husstøvmider i sengen, og dem kan du lige så godt få fjernet og suget ned i støvsugeren. Klik her og læs en interessant undersøgelse om Husstøvmider >>

Sidst men ikke mindst anbefaler jeg, at du lufter godt ud i soveværelset. Det anbefales, at du lufter ud i dit hjem 2 til 3 gange dagligt og her er soveværelset et oplagt sted at lufte ud, hver eneste dag.

8. Undgå sovemedicin – Det bliver hurtigt en vane

Når man ikke kan sove og besøger sin læge, så kan man i visse tilfælde få en recept på sovemedicin. Men tag kun sovemedicin i samråd med din læge og vær opmærksom på at sovemedicin kan være vanedannende.

9. Søvnløshed – Lider jeg af søvnløshed?

Det er helt naturligt at vågne om natten, men er du bange for at du lider af søvnløshed? Så har vi præciseret emnet lidt mere her. Du kan sagtens vågne af og til om natten. Du kan også sagtens være helt frisk selvom du eksempelvis har været oppe og tisse eller drikke et glas vand. Det er ikke unormalt at opleve søvnbesvær i visse perioder i sit liv. Men hvis det fortsætter i mere end to, tre eller fire uger, så bør du opsøge din læge og få en snak om symptomer og årsager.

Periodisk søvnløshed forsvinder som regel efter et par dage. Søvnløshed kan opstå af mange årsager, som eksempelvis stress, psykisk pres, problemer på arbejdet. Der kan også være tale om problemer med venner/veninder eller problemer i familien o.lign.

Forbigående søvnløshed er ikke farligt, men hvis det fortsætter, så bør du som beskrevet besøge din lokale læge. Men prøv, at se om ikke nogle af ovenstående gode råd kan hjælpe dig til en god nats søvn og få dig godt på vej til en god nattesøvn.

Billiseng.nu ønsker alle en god nats søvn – Godnat og sov godt.

Billig senge på billigseng.nu – klik og se udvalget af kontinentalsenge her >>

.

.

Annonce:




Kilder

Tv2 (2019). Forstyrret 16 gange på  en nat – Gymnasieelever går i seng med smartphonen. Link: https://livsstil.tv2.dk/sundhed/2019-12-08-forstyrret-16-gange-paa-en-nat-gymnasieelever-gaar-i-seng-med-smartphonen.